”NØDDERNE KNÆKKER VI SELV”
(er et citat fra LOs og DAs fællesannoncer forud for EU-folkeafstemningen i okt.’72, som skulle forsikre os om, at vi også i fremtiden under EF selv kunne forhandle vores overenskomster uden indblanding udefra og med strejkeret og det hele intakt)
Men det er jo først og fremmest Grundlovsdag, og det kan være godt at minde om nogle af de løgne, som var med til at trække os ind i EF.
Modstanderne stillede dengang et stort ? ved, om det var muligt at opretholde de specielle nordiske og nordeuropæiske forhold på arbejdsmarkedet, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere selv afgjorde forholdene på arbejdsmarkedet: løn, arbejdstid, tillæg for ubekvem arbejdstid, pensionsforhold oma.
EUROPAGTEN:
Når man ser på denne som sidste skud på en udvikling, så ved jeg godt, hvem der havde ret og hvem der løj – der tilbage i ’72!
I det hele taget forekommer det mig, at stort set alt hvad modstanderne dengang forudså er blevet til virkelighed:
I stedet for at fokusere på flæskepriser og rent økonomiske fordele (som jo også har vist sig at være tvivlsomme) forudsagde modstanderne, at EF var et politisk projekt med en statsdannelse som mål. Altså en ophævelse af de europæiske nationalstater til fordel for en europæisk union.
Vi har fået:
-
En regering (kommisionen) med præsident og udenrigsminister
-
Et parlament, som får større og større indflydelse (dog begrænset), men hvor Danmark vælger 14 ud af 741 medlemmer
-
Fælles udenrigspolitik
-
Hær
-
Ophævet de indre grænser (Schengen-samarbejdet mellem politi)
-
Forsvar af de fælles ydre grænser (Fort Europa)
-
Fælles mønt = fælles (monetaristisk = borerlig) økonomisk politik, hvor Europagten føjer sig uskønt til udviklingen med krav om:
-
Løntilbageholdenhed, især de offentlige lønninger (som man kan styre direkte)
-
Senere tilbagetrækning (afskaffelse af efterløn/højere pensionsalder)
-
Begrænsning af offentlige udgifter, fælles skattepolitik
-
-
Et flag og en nationalsang, såmænd
EUROPAGTEN:
-
Endte som en politisk aftale
-
Endnu et skridt på vej mod EU-staten
-
Bidrager til afvikling af den danske model, hvor arbejdsmarkedsforholdene jo kun er en (vigtig!) del, men som er fundamentet i velfærdsstaten: flexicurity
-
Fleksibelt arbejdsmarked: hyr og fyr
-
Dagpengesystem, som sikrer folk mod at gå fra hus og hjem
-
Aktiv arbejdsmarkedspolitik: uddannelse, opkvalificering, omskoling
-
SOC.DEM./SF/LO:
Metodefrihed til at nå de samme mål, som er liberalistisk (monetær) økonomisk politik!
Ikke tilfældigt: LARS LØKKE: ”Fair løsning” er i modstrid med Euro-pagten.
Hvorfor? Er man så forbenede tilhængere af dette projekt, denne statsdannelse, at man sælger ud af kerneværdierne?
Hvorfor bifalder LO en udvikling, som truer med at afvikle fagbevægelsen, og i hvert fald forringer forholdene for hundred-tusinder af LO’s egne medlemmer
Den lokale LO-formand, Ernst Aaskov, betegner Euro-pagten som en glidebane på vej til at afskaffe den danske model – også selvom der er givet garantier, som han udtrykker det.
4 DOMME FRA EF-DOMSTOLEN
Europagten føjer sig til en udvikling, hvor domstolen er i færd med at afvikle arbejdernes/
fagbevægelsens aktionsret: strejkeretten!
4 domme (dec. 2007 – juni 2008): Viking-Line, Laval/Vaxholm, Rüffert, Luxemborg.
-
Viking: domstolen slår fast, at spørgsmålet om kollektive kampskridt hører under EF-domstolen, fordi aktionsretten kun må anvendes i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen afviste fuldstændig den svenske og danske regerings påstand om, at spørgsmålet om kollektive kampskridt ligger helt uden for EU’s kompetence. Dermed ændrede domstolen jo med ét slag en afgørende forudsætning for svensk og dansk medlemskab, at EU ikke havde og har kompetence til at blande sig i den kollektive forhandlings- og konfliktret.(nødderne knækker vi selv!)
-
Laval/Vaxholm: domstolen er klar i mælet: konflikten er ulovlig, en ulovlig begrænsning af den frie bevægelighed af tjenesteydelser (art. 49 i Traktaten) og i strid med udstationeringsdirektivet. En fortolkning af direktivet og art. 49, der siger, at udenlandske virksomheder i det hele taget ikke er forpligtet til at betale mere end mindstelønnen og de minimumskrav til ferie, barsel og arbejdstid, der henvises til i udstationeringsdirektivet. Dermed slog domstolen fast, at udstationeringsdirektivet ikke er et minimumsdirektiv, som medlemsstater og fagforeninger har ret til at bygge ovenpå. Det er et maksimumdirektiv, som man ikke gennem kollektive kampskridt må forsøge at tvinge udenlandske tjenesteydere (entreprenør-firmaer) til at gå ud over.(voila: nødderne knækker vi selv)
For at ikke nogen skal være i tvivl, lægger domstolen det åbent frem, hvordan den når frem til denne fortolkning af udstationeringsdirektivet: Hvis det var sådan, at man kunne tvinge udenlandske virksomheder til at betale mere favorable vilkår ”ville det berøve direktivet sin effektive virkning”. Det ville ”gøre det mindre tiltrækkende og endog vanskeligere for disse virksomheder at udføre byggearbejder på svensk område, og udgør af den grund en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser”.
-
Rüffert: Niedersachsen bliver dømt for at stille krav til overenskomstmæssige forhold for udenlandske firmaer, der arbejder for delstaten – og dermed for at lægge hindringer i vejen for den frie bevægelighed for tjenesteydelser.
-
Luxemborg: samme. Her en stat, som gennem sin lovgivning forsøger at værne sig mod social- og løndumping.
Konklusionen er, at når der opstår en konflikt mellem faglige og sociale rettigheder på den ene side, og det indre markeds krav om kapitalens, arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed på den anden side, så må de faglige og sociale rettigheder vige til fordel for markedets friheder.
Ja, nødderne knækker vi selv – eller hva’?
Igen, ufatteligt at fagtoppen i LO og forbundene kan acceptere en sådan udvikling. Det kan da kun være fordi de har parkeret deres loyalitet i deres partimedlemskab hos Socialdemokratiet og ikke hos de titusinder af medlemmer, der rammes af denne udvikling i form af arbedsløshed og løndumping.
Og angrebene fortsætter:
SERVICE-DIREKTIV
JORDBÆRPLUKKER-DIREKTIV, som skal give lettere og længerevarende adgang for billig arbejdskraft fra lande uden for EU (sæsonarbejderdirektivet)
HAVNEDIREKTIV(ER), som ganske vist ikke blev til noget …
Alle direktiver har som formål at give muligheder for at benytte billigere arbejdskraft end den, der er i landene til overenskomstmæssige vilkår. Og alt sammen med det formål at sikre den frie bevægelighed af kapital og arbejdskraft til billigst mulige vilkår.
VIRKELIGHEDEN:
Den står på løndumping, der vil noget! Timelønninger på 30-50 kr./time er normalt – ikke engang mindstelønnen bliver der afregnet med!
(SALA: lønninger og arbejdsforhold som i 1919 (mindsteløn: 80,00 kr.))
Dansk (dyr) arbejdskraft bliver erstattet med billig østeuropæisk arbejdskraft:
-
Byggefagene, hvor flere tusinde polakker og andre arbejder billigt
-
Chauffør-erhvervet (godstransport), hvor danske chauffører enten bliver fyret og erstattet af billige, udenlandske chauffører, der ikke kender til hviletid (eller færdselsregler), eller må gå voldsomt ned i løn
-
Det grønne område (landbruget/gartnerier), hvor folk importeres helt fra Ukraine under påskud af at de skal have en uddannelse, men som i virkeligheden er helt ekstrem billig arbejdskraft (som nogle gange behandles som dyr)
-
Hotel/restauration/rengøring, hvor privatiseringen jo har skabt helt umenneskelige arbejdsvilkår i rengøringsfirmaerne, som i vid udstrækning betjener sig af udenlandsk arbejdskraft til dumpingløn
Jeg vover den påstand, at nogle af disse erhverv på det nærmeste er brudt sammen som områder med ordentlige, regulerede arbejdsforhold, og at den danske stat i øvrigt snydes for mio. af kroner i moms og skat.
LIBERALISTISK OFFENSIV
Det er en helt bevidst politik og især her under krisen er det blevet tydeligt.
Alle os, der ikke var med til festen, skal nu betale. Lønningerne skal ned, arbejdsforholdene forringes. Vi skal være konkurrence-dygtige (konkurrence-pakken).
Og der er en sammenhæng i det EU gør:
-
Direktiverne åbner op for billig udenlandsk arbejdskraft, pres på lønningerne.
-
Domstolen indskrænker herefter et af de midler, vi kan tage i brug for at værne os mod løndumping: strejkeretten.
-
Europagten anbefaler at fjerne tidlig tilbagetrækning: efterlønnen. Fordi det selvfølgelig skaber større arbejdsudbud (som økonomerne kalder det), og dermed pres på lønningerne.
Reelt er efterlønnen afskaffet. I stedet for at skaffe flere arbejdspladser til de arbejdsløse øges antallet af arbejdsløse, fordi VKOR har vedtaget, at det er bedre for samfundet, at mennesker er arbejdsløse, end at de får efterløn.
Der skabes ikke en eneste ny arbejdsplads ved at reducere antallet af efterlønsmodtagere og pensionister, men der bliver flere arbejdsløse.
Ligesom det ikke skaber en eneste ny arbejdsplads at fratage de arbejdsløse deres forsørgelsesgrundlag efter 2 år arbejdsløshed, men det skaber flere fattige.
Flere arbejdsløse og flere fattige: pres på lønningerne
Spørgsmål til de radikale: Den humanisme, som ellers er de radikales varemærke, omfatter tilsyneladende kun flygtninge og indvandrere, men ikke hårdtarbejdende danskere, som enten er godt slidte efter mange år på arbejdsmarkedet, eller blot ønsker sig en værdig tilbagetrækning og et værdigt otium efter arbejdslivet?
HVAD SKAL DER GØRES?
Der skal oprør til! Det er stort set det eneste magthaverne og ”systemet” frygter. Længerevarende uro. Inspiration i ”Det arabiske Forår”.
-
Græske og franske arbejdere
-
Spanske unge
-
Havnearbejderne i kamp mod 2 havnedirektiver
-
Koordineret kamp på tværs af grænser: strejker, aktionsdage, demonstrationer
-
Bakke kravet om en social protokol op, som krævet af EFS/Euro-LO:
arbejdstagerrettigheder, blandt andet strejkeretten, retten til at organisere sig, retten til kollektive aftaler mm. Noget af alt det, som kendetegner den danske arbejdsmarkedsmodel, men som EU og de borgerlige her i landet vil afvikle.
Krav til OK 2012:
-
Værn mod løndumping: kædeansvar, hvor hovedentreprenøren er ansvarlig for lønninger og moms og skat
-
Ret til lønoplysninger mm.
Ved sidste OK-forhandling fik vi nogle værktøjer, som er alt for komplicerede at bruge. Det skal forbedres! Det var min egen Transportgruppe i 3F, der gik i spidsen. Nu får jeg selv chancen!
Krav til en ny regering:
-
Ny politik: ?
Den bliver hård. Er der noget, som de forenede EU-partier (herunder Soc.dem. og SF) er enige om, så er det at stå vagt om EU – åbenbart lige meget, hvad der kommer derfra. Så det kan lille Enhedslisten ikke klare alene (DF kan man ikke bruge: de er til salg). Der skal skabes bevægelse i befolkningen, før de hjemlige magthavere kommer på bedre tanker!
Derfor er Folkebevægelsens indsats helt uvurderlig:
-
Arrangementer som dette møde er uvurderlig. Hold fast i traditionen!
-
Indsatsen i parlamentet: fin balance mellem at bekæmpe foretagendet og bruge den platform, som en plads i parlamentet er.
Jeg takker for ordet og rose arrangørerne for mødet og vedholdenheden.