Regeringen vil afskaffe efterlønnen, og ramme især de der har arbejdet i nedslidende brancher oftest over 40 år.

Helt ude af proportioner nævner regeringen ikke med et ord de 63,7 milliarder, der bruges hvert år på det dårlige arbejdsmiljø?

Det er passiv kapital lige ud af vinduet, og dækker over nedslidning, erhvervsevnetab, invaliditet og tabt produktivitet.

Øget forebyggelse vil flytte pengene til aktivt at formindske belastningerne på social- og sundhedsbudgetterne.

Lad ”forureneren betale”, d.v.s. at skadevolderen (årsagen til ulykkerne) betaler en langt større andel af udgifterne, og dermed motiveres yderligere til at investere i forebyggelse.

Lige nu er det stort set gratis for virksomheder at masseproducere menneskelig ulykke – det offentlige betaler jo!

Jyske Vestkystens lederkommentarer og regeringen demonstrerer deres uvidenhed og amatørisme i et omfang, som i bedste fald er dumhed, i værste fald bevidste overgreb på respektable arbejdere.

Miljøkonsulent i 3F Ribe amt
Thyge Kristensen